Synopsis
 

Synopsis = Overblik

Ordet synopsis kommer af græsk og betyder samlet syn eller overblik. Synopsen er altså en samlet oversigt i kort skriftlig form over et større materiale eller en større stofmængde. Synopsis skal være på 3-5 sider.

Pointen i at udarbejde en sådan synopsis er med andre ord at få samling og orden på en stofmængde som man har arbejdet med. Stoffet skal struktureres på en sådan måde at stofmængden fremstår som en helhed.

Det har tre formål: (1) Det tvinger dig til at se på stoffet i sammenhæng, (2) det strukturerer stoffet med henblik på fremlæggelse, og (3) det tjener som en støtte til hukommelsen når stoffet skal fremlægges.

Hvad skal synopsen indeholde?

Der er en række formalia der skal være opfyldt for at du kan sige at din synopsis er fyldestgørende. Herunder finder du et skema med de formelle krav til din synopsis som de er formuleret i læreplanen (Kolonnen til venstre). I kolonnen til højre er kravene forklaret og uddybet.

  

Din synopsis skal indeholde

Uddybning og forklaring

1

titel på emnet og angivelse af fagkombination

 Det er ministeriet der midt i januar udmelder overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer. Sagt på en anden måde: Både du og skolen ved først i januar hvad der bliver emnet eller emnerne det pågældende år, og hvilke fag der må indgå i kombination.

Det emne der skal stå som titel på din synopsis, skal altså kunne rummes inden for det overordnede emne.

2

problemformulering

 Din problemformulering vil typisk være på 1-10 linjer. Din problem-formulering kan være udformet på en række forskellige måder: Som en række spørgsmål, som en hypotese, som en undren, som en påstand du vil argumentere for. Problemformuleringen må godt være forholdsvis bred, men skal så efterfølgende indsnævres når du beskriver de problemstillinger du har arbejdet med ( punkt 3)

3

præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med

 Da du jo i din AT-opgave skal inddrage flere fag, nemlig den fagkombination som du har valgt, skal du også redegøre for en række problemstillinger som samlet dækker dit emne. Problemstillingerne er samlet stort set identisk med problemformuleringen, eller, sagt på en anden måde, problemstillingerne er en opsplitning af problemformuleringen i mindre stykker.

4

diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne

 De spørgsmål der er rejst i forbindelse med problemstillingerne, skal jo løses og dertil skal der bruges materialer, teorier og metoder.

Det vil nok være en god idé i samråd med din vejleder på et tidligt tidspunkt at få klarhed over hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante for netop din opgave. Hvis du ikke kommer på rette spor, kan det være svært at nå det hele. Husk løbende at tage noter, også med henblik på redegørelse for teorier og metoder. (Se mere om tidsplanen herunder)

Det er under dette punkt at du skal inddrage videnskabsteori og snarere end at skrive i faget skrive om faget.

5

konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger

 Der skal konkluderes på de enkelte problemstillinger. Det betyder konkret at problemstillinger ikke må stå og svæve uden at der er redegjort for hvad du er nået frem til, - hvad enten det var det forventede eller noget helt andet. Hvis du giver op over for en problemstilling, skal du redegøre for forløbet og for hvorfor problemstillingen ikke opnår en fyldestgørende konklusion.

6

en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse

 Du skal også konkludere sammenfattende. Det betyder at du igen skal samle trådene - som du gjorde det i din problemformulering. Men her skal der ikke undres eller stilles spørgsmål, men netop konkluderes.

Imidlertid er der også krav om formulering af spørgsmål til videre undersøgelse. Disse spørgsmål skal du ikke regne med at have klar før du har et godt overblik over både dine problemstillinger og din problemformulering.

7

litteraturliste

 Kravene til litteraturlisten er de samme for synopsis som for andre større opgaver. Skolen har udarbejdet flere vejledninger til litteraturlisten. Du kan også rådføre dig med din vejleder.

 I ressourcerummet kan du se eksempler på litteraturliste

8

en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten.

 Din studierapport er din samlede oversigt over dit AT-forløb. Den perspektivering der omtales, giver dig mulighed for at demonstrere at de erfaringer som du har gjort dig gennem de AT-forløb du har haft, har betydet en progression i dine samlede AT-kompetencer. Disse erfaringer kan både være metodiske og indholdsmæssige.Din studierapport skal foreligge ved din AT-eksamen.

For mere information om studierapporten, klik på 'studierapporten' i navigationsbjælken til venstre.

 

Hvordan formulerer jeg min synopsis?

Der kan, ud over det ovennævnte, ikke gives konkrete regler for udformningen af synopsis. Dette hænger også sammen med den omstændighed at synopsis ganske vist sendes til censor, men den bedømmes ikke selvstændigt, og der er ikke fastlagt kriterier for bedømmelse. Derfor først hvad synopsis ikke er:

  • Synopsis er ikke en essayopgave. De formelle krav der stilles til essay-opgaver, stilles ikke til synopsis.

  • Synopsis er ikke en samling mere eller mindre tilfældige noter. Synopsis skal struktureres i overensstemmelse med punkterne herover.

Det betyder at du står forholdsvis frit med hensyn til den sproglige udformning og den typografiske udformning. Imidlertid vil det være en god idé at anvende punkterne 1-8 herover i den helt overordnede struktur.

Du må gerne i din synopsis bruge en kombination af almindelig sagprosa vekslende med punktopstilling og skemaer. Hvilket format der bedst egner sig til netop din synopsis, vil naturligvis hænge sammen både med det overordnede emne, dit specialemne og din fagkombination.

Problemformuleringen skrives nok bedst i sagprosa.

Synopsis skal afleveres på papir. Men du må selvfølgelig gerne i din egen version anvende elektronisk tekst med de fordele det kan indebære.